Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
Married/ Related med:  Hans Nielsen Skærup [I1212], søn af Niels Pedersen og Mette Tuesdatter.Født 1480 Skærup Sogn, Vejle Amt, døde efter ER 1543 Eltang, age mindst 63 år. Erhverv: Herredsfoged i Brusk herred og selvejer af Eltanggaard Hans Nielsen Skærup fik 1543 sammen med sin søn Oluf skøde på Eltangsgaards tilliggende ejendom ved dom afsagt i Ribe af Christian III og hans retterting. Forud for denne dom havde der været langvarige stridigheder med Laurids Tuesen, den mand der sad på gården i 1530. Ved skiftet efter faderen Tue var der åbenbart 4 arvinger, nemlig Laurids Tuesen som vel var den ældste samt to brødre og en søster. De to brødre havde hver fået en gård, men søsteren Mette Tuesdatter, som var gift med herredsfoged Niels Pedersen og mor til Hans Nielsen, havde ikke fået sin søsterlod. Den stod stadig i gården så mange år efter. Det havde nok kostet dyrt, at de to brødre skulle have hver sin gård. Så der var måske ikke penge til Mette i første omgang. Mette Tuesdatter var så død inden 1530 uden at have fået sin arvepart. Foruden Hans Nielsen havde Mette og Niels også datteren Anne Nielsdatter, der var gift med Hans Enevoldsen i Gårslev. Dette par havde imidlertid i 1530 solgt og skødet deres arvepart - en søsterlod - i Skærupgaard til Hans Nielsen, som var ejer af denne gård. Samtidig med at han købte søsteren ud af sin egen gård, fik han fra hende og hendes mand et 20-årigt uopsigeligt pant i Eltanggaard svarende til Anne Nielsdatters arvelod. Hans Nielsen havde således to arvelodder svarende til moderens søsterlod. I de følgende år har der været retssager ved herredstinget og muligvis også ved landstinget i Viborg, hvor Hans Nielsen har krævet sine rettigheder i Eltanggaard og den ubebyggede jord på Bjert Mark. Men Laurids Tuesen ville ikke give sig. I 1540 tog så Hans Nielsens søn fat på sin fars og egne vegne. Han udvirkede, at han af tingholderen på Brusk herredsting fik brev på, at han der på tinget lovmæssigt havde æsket af Laurids Tuesen i Eltang den arvelod og jordegods i Eltanggaard og på Bjert Mark, som han bruger imod deres tilladelse. Men der skete ingenting. Da så kongens kansler, som sammen med rigens skriver (ane nr. 1219 Søren Mortensen Kjær (Paludan)) forestod det kongelige retterting, var i Vejle, forelagde Oluf Hansen sagen for ham. Laurids Tuesen fik så brev fra rettertinget den 29/7 1543 og igen den 14/8 og 24/8 . Men Laurids Tuesen svarede med modkrav den 9/8. Herefter fik Laurids Tuesen en stævning fra Oluf Hansen på sin fars og egne vegne. 3/11 1543 mødtes parterne for rettertinget i København under foresæde af Christian III med rigsråderne Claus Bille, Knud Gyldenstjerne, Peder Ebbesen, Peder Skram og Oluf Munk. Oluf gjorde rede for sin sag og fremlagde skøder og købebreve. Bl.a. kunne han også fremlægge et tingsvidne på, at 10 samfrænder (slægtninge) havde været tilsagt til lensmanden på Koldinghus, Kaj Rantzau, for at få bilagt striden. Man blev enige om, at Laurids Tuesen skulle give Hans Nielsen og hans arvinger en fuld jord på Bjert Mark. Hertil var Hans Nielsens tilbud så, at hvis Laurids Tuesen ikke ville have ham ind på selve gården i Eltang, så ville han tage sin lod i den ubebyggede ejendom. Lensmanden kunne imidlertid ikke formå Laurids Tuesen til at give sig. Så fremlagde Laurids Tuesen sit syn på sagen. Han sagde bl.a. at han havde tilbudt at købe de samme arveparter i gården, men at tilbudene var blevet afvist. Han fremlagde også et pantebrev fra 1542 lydende på, at Hans Enevoldsen i Gårslev havde pantsat ham sin arvepart for 3 joachimsdaler og 1 mark. Men da Oluf Hansen kunne fremvise sit 12 år ældre uopsigelige pantebrev fra Hans Enevoldsen på den samme part, måtte rettertinget notere sig, at det af Laurids Tuesen fremlagte pantebrev ikke var beseglet med Hans Enevoldsens indsegl. Det måtte være falskt og skulle undersøges nøjere. Kendelsen fra rettertinget lød: Da efter tiltale, gensvar, breve, bevisning og sagens lejlighed sagde vi der så for rette, at efterdi der ikke bør at være svig udi søskendeskifte, og det findes, at brødrene er hver en gård tilkommen, og søsteren, som var Hans Nielsens mor, findes at være lodløs og ej er nogen fyldest udlagt derimod, og den jord på Bjert Mark er en ubotoft for sig selv og ej er Laurids Tuesens gård i Eltang hendes rette tilliggende, da bør fornævnte Oluf Hansen og hans far for en søsterlod at have, nyde, bruge og beholde den jord og ejendom på Bjert Mark liggende er, med alt sit rette tilliggende og gøre os kronen deraf fyldest og afgift, som deraf plejer at gange; og hvis fornævnte jord og ejendom findes at være bedre end den søsterlod, og hvad anden ejendom Oluf Hansen derudi købt haver, med opbørsel, skadegæld og faldsmål derudi at regne, da skal Laurids Tuesen gøres derfor fyldest efter samfrænders tykke, og hvis fornævnte ejendom på Bjert Mark ikke findes at være så god som samme søsterlod og køb findes kan, da skal Laurids Tuesen gøre dem fyldest efter samfrænders tykke og Oluf Hansen at tage sin forfølgning i den sag efter vor og rigens ret; og det pantebrev, som Laurids Tuesen i retten lagde, som ej findes Hans Enevoldsens indsegl for, og findes at være falsk, det bør at granskes, og dem, der det gjort har, at straffes og stå til rette derfor, som ved bør. Altså skulle forliget fra Koldinghus stå ved magt. Oluf Hansen fik straksbrev 9/11 1543 i denne sag lydende på den ubebyggede jord på Bjert Mark og botoft, som han er tildømt. Sagens senere udfald angående Laurids Tuesen og det falske pantebrev kendes ikke. Børn: 2. Bertel Hansen [I2835]Døde 1590 Eltang. Erhverv: herredsfoged i Brusk herred (08 Jul 1578) Han blev ved kongeligt åbent brev fritaget for landgilde, ægt, arbejde og anden tynge på sin gård, så længe han var herredsfoged i Brusk herred. Hans initialer -B * H- findes på Eltang kirkes klokke, der blev støbt i 1588. Sønnen Hans Bertelsen, g. m. Maren Hansdatter, overtog gården, idet lensmanden på Koldinghus Casper Markdaner lod ham indføre i jordebogen som ejer af Eltanggaard med de samme rettigheder som faderen. Ved Hans Bertelsens indførsel i jordebogen som ejer af Eltanggaard protesterede Mette Anderskone (Haar) sammen med sine to sønner Jørgen og Mads Andersen (Haar), idet de havde arvepart i gården stammende fra Mettes farmor (se under ane nr. 776). Gården igen gik videre til sønnen Bertel Hansen d. 29/1 1661, g. m. Maren Nielsdatter Rafn, hun begr. 7/4 1689 88 år gammel. Deres søn Hans Bertelsen fik så gården, d. 1691, g. m. Maren Bertelsdatter fra Gudsø mølle. Gården videre til næste Bertel Hansen. I 1941 fandt et par arbejdsmænd, der gravede i Eltanggaards have i omk. 10 meters afstand fra stuehuset og omk. 2/3 meter nede i jorden en del sølvting bestående af en forgyldt halskæde af ovale led med perlestave på kant og sider og heri en støbt medaljon med årstallet 1552, der viser brylluppet i Kana; en sølvkæde med runde led og bæltekrog fastgjort på gennembrudt kartoucheværk omkring en Justitiafigur og en nøglekrog med påloddet Justitia; den ene ende af et sølvbælte med gennembrudte, støbte led omkring en midtroset, to og to sammenholdt af tre ringe og plader med reliefafstøbninger, på en af pladerne indridset BHS for Bertel Hansen; en sølvmedalje for Gustav Adolfs sejr ved Leipzig 7/9 1631 og en sølvdaler; endelig to små sølvknapper. Fundet er omtalt i P. V. Globs bog Danefæ og er udstillet på nationalmuseet. 3. Oluf Hansen [I2839] PRIVAT FILTER4. Hans Hansen [I2840] PRIVAT FILTER | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk