Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
woman‎Christiane Marie Jermiin‏‎ [I1334]‎, datter af Thomas Just Jermiin og Magdalene Teilmann‏.
Født ‎11 Nov 1742, døde ‎05 Jan 1761‎, age 18 år

Gift ‎05 Okt 1759, age 16 år (married 1 år) med:

man‎Jens Vandborg Stjernholm‏‎ [I1335]‎
Døde ‎1780

Stiernhielmernes historie: Jens Wandborg de Stiernhielm købte i 1759 adelsbrev med efterfølgende ret til det nye efternavn. Samme år overtog han herregården Kabbel, inkl. Nørlem kirke, fra sin far og giftede sig med den kun syttenårige Christine Marie. Få dage før juleaften 1760 fødte hun sønnen Niels. Den nybagte mor døde Helligtrekongersnat 1761. Få dage efter døde drengen. Jens giftede sig ikke igen.
I Nørlem Kirke, Skodborg Herred findes et gravkammer med 5 kister, hvori familien er begravet. Citat fra "Nørlem Kirke. Skodborg Herred", Side 628 - 631 i Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ringkobing_0599-0636_01.pdf (september 2013):

GRAVMINDER
Gravkapellet ved skibets nordside (s. 607) er som nævnt indrettet 1770 af Niels Jacobsen og hans hustru, Anne Marie Wandborg, efter at deres søn Jens Wandborg de Stiernhielm 1761 havde mistet sin hustru, Christine Marie Jermiin, og spæde søn, Niels, i forbindelse med barsel. Rummet, med fritstående kister på nyere katafalker, har adgang fra skibets nordside gennem en rundbuet
døråbning med samtidigt gravgitter af smedejern (fig. 42). Det måler 230x129 cm og omfatter dobbeltdøre (183 cm høje), der oventil slår an mod en fladbuet profilbjælke. Herover ses i buefeltet Niels Jacobsens og Anne Marie Wandborgs kronede monogrammer, der omgives af akantusløv med årstallet »1770«. Selve dørene har lignende bladværk, men udgøres hovedsagelig af et gitterværk, dannet af tætstillede spyd, som smykkes af en prydkvast. Smedejernsgitteret, der 1893 blev malet med sort og lidt forgyldning, 4 har siden 1938 en oprindelig bemaling i rødt, blågrønt, forgyldning og sølv.
Anne Marie Wandborgs gavebrev til kirken 1774 rummer nøje forskrifter for kapellets jævnlige rengøring med afstøvning af kister, fejning og fjernelse af spindelvæv. Ikke desto mindre bredte forfaldet sig i 1800'erne, og med opsætningen af en kakkelovn i kirken o. 1900 blev gravrummet ligefrem indrettet til kulkælder bag en gul træbeklædning (jfr. s. 607). Om rummets usømmelige tilstand berettede digteren Thøger Larsen og maleren Niels Bjerre med forargelse 1902: »... der hersker det utroligste Svineri med Kalk, Bræddestumper, Kul og Fejeskarn, og de gamle Metalkister(?) er på en skødesløs Maade rykkede tilbage for at give Plads til alt dette«. 1923 var forholdet bragt nogenlunde i orden, idet kapellets indre var skjult bag en tilmuring af buen til skibet, foran hvilken gitteret var opsat; kun en flad nicheåbning i tilmuringen tillod et indkig til kisterne. 1932 ansøgte menighedsrådet forgæves om lov til at begrave kisterne på kirkegården. Sin nuværende velholdte fremtræden har kapellet fået ved restaureringen 1938.
Kapellet rummer fem kister (fig. 47) fra årene 1761-83, af hvilke fire voksenkister er parallelt opsat nord-syd. Fra vest står ægteparret Niels Jacobsen (nr. 3) og Anne Marie Wandborg (nr. 5), herefter deres søn Jens Wandborg (nr. 4) og hans hustru Christine Marie Jermiin (nr. 1), mens disses spæde søn, Niels (nr. 2), står i en barnekiste ved hendes fødder i kapellets sydøsthjørne. Kisterne,
der hviler på nyere sortmalede sokler, er alle af fyrretræ, udbugende og kraftigt profilerede med stærkt ophøjede låg. Træet er sortbejdset og kisterne har bevarede, men medtagne kisteplader af bly.
Kisterne er følgende:
1) 1761, Christine Marie Jermiin, kisten 203x84 cm. Kisteplade (fig. 44).
»...dend i Live Høyædle og Velbaarne Nu Salig Christine Marie Jermiin«, datter af Konsistorialråd Thomas Just Jermiin og Magdalone Teilmann til Aa[sum]gaard, *[1742], gift 5. okt... [med] højædle Jens Vandborg Stiern Hielm, 5.jan...17[61 i barsling med] en »søn... smertelig... Niels Jacobsen...«. Afsluttende ulæseligt gravvers.
Højoval skriftplade med graveret kursiv, der omgives af bladværk, 29x19 cm. Foroven er pladen påsat en krone, der holdes af to dansende engle.
2) 1761, Niels Jacobsen de Stiernhielm, barnekiste, 73x37 cm. Kisteplade. »Her... er lagt...Levninger af Høyædle og Velbaarne Jens Vandborg de Stiernhielm til Cabbel og Hans Salig Frue Høyædle og Velbaarne Christine Marie Jermiin Deris i Ægte Skab aulede Søn«, *20. dec. 1760, døbt den... 176[1] med navn Niels Jacobsen de Stiernhielm, død10 jan. 1761 på Cabbel. Af et delvis ulæseligt gravvers læses kun brudstykker af den første del:
»Mit Levnet dend Var me[g] ey Foruden P[la]ge
Dog Gud Ske lov i[eg] har Nu Ende paa de Dage
[Her] er ieg py[ntet] ud med Ærens krone paa...«.
Højoval, stærkt hvælvet skriftplade, 17x10 cm, med graveret skriveskrift og rester af en tilhørende krone.

3) 1778, Niels Jacobsen, kisten 220x88 cm.
Kisteplade. »I denne Kiste er nedlagt de Jordiske Deele af Forhen Her i Lemvig Renomeret Kiøb og Handelsmand, Velædle Hr. Niels Jachobsøn«,
*23.juni 1693 af faderen Jackob Madsøn og moderen Karen Nielsdatter. Han ægtede 8.jan. 1728 sin nu efterladte enke Anne Marie Vandborg, som sidste 8. jan. i indeværende år celebrerede deres jubelbryllup hos deres eneste og i ægteskab avlede søn Jens Vandborg de Stiernhielm til Cabbel. Død16. aug. 1778 i sin alders 86. år. Langt afsluttende gravvers:
»...Nu er min Such og bøn Bønhørt af Gud udi det Høye
Nu har hand ald min graad aftørt Der Daglig Flød af øye...«.
Højoval skriftplade, 36x25 cm, med graveret skriveskrift, der er tilskrevet guldsmed Joachim Weller i Holstebro.55 Af en til pladen hørende bladkrans ses aftryk på kistelåget (52x32 cm); bevaret heraf er en lille rocailleranke og en over pladen fæstnet krone. Pladen er konserveret 1976 på Moesgaard Museum

4) 1780, Jens Wandborg de Stiernhielm, kisten 210x84 cm. Kisteplade (fig. 45).
Jens Vandborg de Stiernhielm, forhen herre til Cabbel, *[5.okt. 1729], ophøjet til adelsstanden 1759, [ægtede den] dyderige og velbyrdige frue Christine Marie [Jer]miin [5. okt. samme år, død17. marts 1780], Rester af ulæseligt gravvers. Oval skriftplade med kursivskrift med indfattende løvværk og krone, 61 x36 cm.

5) 1783, Anne Marie Wandborg, kisten 210x88 cm. Kisteplade (fig. 46).
»Dødelige. Du Som Skal blive det Jeg er, Lær i tide at betænke denne Vigtige Sandhed. At et Menneskes Levnet naar det er Allerkosteligst i Verden, er det Idel Møye og Uroe, der om erindres Du Ved at betragte de Levninger, der er nedlagte i denne Kiste og Fordum bleve besiælede af den Siæl, der beboede den i Livet Velædle og Velfornemme, men nu hos Gud Salige Mad(a)me Anna Maria Jacobsens fød Vandborg«, *...1702 i Lemvig, indtrådte 8. jan. 1728 i ægteskab med hr. Niels Jacobsøn, køb- og handelsmand i Lemvig, i ægteskabet avledes Jens Vandborg de Stjernhjelm, fordum herre til Cabbel. Hos denne deres salig søn celebrerede de efter 50 års kærligt ægteskab deres jubelbryllup 8. jan. 1778. Samme år 16. aug. måtte hun savne sin ægtemage og har siden den tid hensiddet i sin enlige stand, død 18. sept. 1783 i sin alders 82. år. Pladen er høj oval, 41 x27 cm, og har indskrift med graveret kursiv. Skriftfeltet indrammes af en perlestav og en laurbærkrans, der krones af sløjfe.
Nørlem kirke:
Nørlem kirke ligger på det østlige højdedrag ovenfor Lemvig. Fra kirkens tårnrum kan du se ud over Limfjorden helt til Vesterhavet. Kirkens skib og kor er bygget i sidste halvdel af 1100-tallet. Byggestilen er typisk romansk med granitkvadre. Tårnet blev opført i sengotisk periode (ca. 1425-1550). Sognet: Oprindelig har sognet omfattet Lemvig. Rollerne er siden byttet om. Senest fra reformationstiden blev Nørlem anneks til Lemvig. I 1990 udskiltes sognet fra Lemvig som et selvstændigt pastorat. Sognet har i dag ca. 2300 indbyggere. Præstebolig og sognegård: Fra tårnet ses tillige præstebolig og sognegård, opført i 1992, som tre længer, efter tegninger af arkitekt Egon Aagaard, Lemvig. På stedet har der tidligere ligget en stor gård, kaldet Kirkegård. Kabbel: Herregården Kabbel ligger 2 km nord for kirken. Båndene til sognets hovedgård har sat sig utallige spor i kirken. Kirkens indre: Kirkerummet fremstår som ”et lille smykkeskrin”. Næsten al inventaret er udskåret og bemalet i rokokotidens karakteristiske mønstre og sarte pastelfarver. Dette inventar blev indsat ved en gennemgribende restaurering af kirken i perioden fra ca. 1760 – 1775. Det skyldes familien, der ligger i kisterne i kirkens gravkapel. De har givet Nørlem kirke en dramatisk historie og dens særlige præg. Gravkapellet: På kirkens nordvæg ser du en stor jerngitterlåge, som er indgangen. Gravkapellet rummer 4 voksenkister og en barnekiste. Kisterne indeholder fra venstre: Niels Jacobsen (død 1778) og Anne Marie Wandborg (død 1783) Dernæst deres søn og svigerdatter: Jens Wandborg de Stiernhielm (død 1780) og Christine Marie Jermiin (død 1761) Og endelig barnebarnet Niels (død 1761) opkaldt efter bedstefaderen, der lod gravkapellet bygge i 1770. Tårnrummet blev før 1770 benyttet som gravkapel. Læg mærke til initialerne (NJ og AMW) og årstallet over gitterlågen. Stiernhielmernes historie: Jens Wandborg de Stiernhielm købte i 1759 adelsbrev med efterfølgende ret til det nye efternavn. Samme år overtog han herregården Kabbel, inkl. Nørlem kirke, fra sin far og giftede sig med den kun syttenårige Christine Marie. Få dage før juleaften 1760 fødte hun sønnen Niels. Den nybagte mor døde Helligtrekongersnat 1761. Få dage efter døde drengen. Jens giftede sig ikke igen. Han gav sig i årene efter hustruens død til at udskifte al inventaret i kirken - måske bl.a. til ære for sin afdøde hustru og søn. Familiens våbenskjold (tre stjerne på blå baggrund) findes overalt i kirken. Alterpartiet: Således fornyede Jens W. de S. en række ting i kirken. Først og fremmest alterpartiet i 1763. Alterbordet, der er opmuret i kvadresten, blev beklædt med træværk. Samtidig blev den smukke altertavle opsat, sammen med præste- og degnestolene. Maleriet på degnestolen viser kong David, der spiller og danser foran pagtens ark. Præstestolens motiv er hentet fra Jesu lignelse om den fortabte søn. Altertavlens motiver: Altertavlen er malet over temaet fra Paulus’ 1. brev til Korinterne kap. 15,3-5, som er indskrevet nederst: ”Christus døde for vore Synder, blev begraven og hand Opstod tredie Dag”. Hovedfelt: Jesu korsfæstelse (Maria, Jesu mor bærer blå kappe, disciplen Johannes en rød) Topfelt: Jesu opstandelse (Jesus svæver over en kiste af samme slags som dem i kapellet – romerske soldater ligger forfærdede i forgrunden) Venstre bifelt øverst: Jesus i bøn i Getsemane have (styrkes af engel, der rækker ham kalken) Venstre bifelt nederst: Tilfangetagelsen (Judaskysset samt Peter der hugger øret af tjeneren Malkus) Højre bifelt nederst: Jesus spottes (tornekroningen) Højre bifelt øverst: Gravlæggelsen (Maria Magdalene og Maria, Jesu mor, med den døde Kristus) Prædikestol: Jens W. de S. opsatte ligeledes prædikestol med lydhimmel i 1763. Motiverne på prædikestolen er de fire evangelister (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes). Herskabsstol: Jens W. de S. indsatte endvidere i 1763 en lukket hersskabsstol over de midterste af stolestaderne i skibets nordside. Den blev nedtaget i 1904. Stedet kan stadig anes som en svag aftegning i det indvendige murværk. Døbefont: Jens W. de S. indsatte i 1769 en dåbsniche, med nedhængende, op- og nedhejselig dåbsengel, der holdt et lille dåbsfad af sølv i hånden. Dåbsnichen findes i dag på Lemvig Museum. Dåbsfadet i sølv er ophængt i kirkens kor. Af dåbsfadets inskription fremgår det, at den store nyindretning af kirken blev anset for at være færdiggjort. Kirkens oprindelige romanske granitdøbefont blev kasseret. Den kom siden til genanvendelse, og kan ses i Lemvig Valgmenighedskirke. Kirkens nuværende døbefont blev oprindelig udformet til og opsat i Vestervig kirke i 1933. I 1952 blev den afhændet til Nørlem kirke. Orgel og orgelpulpitur: Jens W. de S. bekostede imidlertid også kirkens første orgel med pulpitur, der blev opsat i 1773. Det nuværende orgel er fra 1989, men indsat bag den originale facade. Billederne på pulpituret menes i lighed med de andre i rummet, at være malet af W. Ellermann, efter forlæg af den italienske maler Jacopo Amigioni. Billederne på pulpituret viser gammeltestamentlige scener. Såvel byggestilen som klædedragten på billederne er typisk rokokotidens. Alle billederne i rummet menes at være malet i perioden 1770-73. Ældre stolestader: Øverst i kirkens højre og venstre side ser du herskabsstole fra 1638 indrettet af tidligere ejere af Kabbel, Jakob Grubbe og Ingeborg Kruse. I topstykkerne er udskåret ægteparrets våbener og initialer. ”IGF” for I(acob) G(rubbes) F(ædrene) og ”IGM” for I(acob) G(rubbes) M(ødrene) og henholdsvis Grubbes og Thotts våbener. Tilsvarende ses ”IKF” for I(ngeborg) K(ruses) F(ædrende) og ”IKM” for I(ngeborg) K(ruses) M(ødrende) og henholdsvis Kruses og Marsvins våbener. Stiernhielms Hospital og Skole: Uden for kirken langs med kirkegårdens syddige ligger en hvidkalket bygning. Som et sidste projekt ønskede Jens W. de S. at opføre hospital og skole ved kirken. Han døde forinden. Værket blev fuldført af hans mor i 1780, som det fremgår af inskriptionen mellem husets to indgangsdøre. Huset var oprindelig todelt. Den vestlige ende var hospital, dvs. fattighus for fire personer, to mænd og to kvinder. I husets østlige ende var der indrettet et lille rum til skolelæreren samt skolestue. Huset rummede Nørlem sogns første egentlige skole. Huset har i en årrække tilhørt kommunen. I 2003 blev huset overtaget af Nørlem menighedsråd og fungerer bl.a. som graverkontor.

Kilde: http://www.norlemkirke.dk/historie.htm (juni 2006)

Barn:

1.
man‎Niels‏‎ [I3185]‎
Født ‎1760, døde ‎1761‎, age under 1 år gammel


www.slaegt.jermiinnielsen.dk