Anna og Gunners slægter

Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
‎Hr. Søren‏‎ [I2512]‎ Født ‎± 1500, døde formentlig i Veerst. Erhverv: Sognepræst i Veerst I dr. Oluf Nielsens arkiv findes en udskrift af et herredstingsvidne fra Jerlev herred givet 18/ 6 1544 til sognepræsten i Egtved Mads Buch. Et partielt referat siger, at da nævnte hus rejstes, tha laa sogne presth hr. Anders sygh och bleff død och sydhen finge hanst søn hr. Peder forskrefne kyrcky og gord och døde och snarlig ther efther och ther efther finge hr. Søffren, som nu er y Wirsth, same gord och kyrcky, som fornefnde hr. Mattis Buck nw y were haffwer. Dette tingsvidne lader formode, at hr. Søren er far til sognepræst i Veerst Staffen Sørensen. Married/ Related med: N.N.‎ Barn: 1. ‎Stephan (Staffen) Sørensen‏‎ [I2510]‎ Født ‎mellem 1540 og 1550 John Helt Green formoder, at hans far er "Hr. Søren"‎. Erhverv: Sognepræst i Veerst og provst i Anst Herred Det vides, at Staffen Sørensen var far til 8 sønner og 8 døtre jf. Pontoppidans Danske Atlas, der omtaler et epitafium, som hang i kirken. ( Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus V, kapitel 10, 2. Bind, s. 17, 1769) Dette er forlængst væk. To udsavede vinger med rødbrun bemaling, der befinder sig på kirkeloftet, stammer måske herfra. I præstegården indrettede Christian IV værelser, som han kunne benytte, når han var på jagt i området. Annekspræstegården i Bække lå en tid efter reformationen under Riberhus. Staffen Sørensen klagede til kongen over det, hvorefter kongen den 31. Dec. 1578 skrev til lensmanden på Riberhus Erik Lykke, at præsten skulle have sin annekspræstegård tilbage, som en tidligere lensmand havde frataget ham, da hans sogne var dårlige, og at han havde meget besvær af, at han boede ved en alfarvej. Biskop Peder Hegelund skrev i sin almanak: 17/5 1607: Tog hr. Staphens skudsmål udi Veerst kirke på hr. Pouls vegne om det rygte om fejlgreb ved administrationen af den hellige nadver den 22/3. 26/9 1612: Komme seks svin til Wirstskow til hr. Staphen af mine. 11/6 1613: Maths, hr. Staphens søn på kost. 11/9 1613: Lod jeg drive til olden til hr. Staphen 16 svin, deraf de 6 til Hjardrup, de 10 til Veerst. Klokken i Bække kirke bærer følgende majuskelindskrift: ANNO : CHRISTI : MDC : (1600) : KONNING : CHRISTIAN : DEN : IIII : VDI : CASPAR : MARCHEDANERS : LENSMANENS TID : ER : DENNE : KLOK : STØBT : TIL : BECCHE : KIRCHE : VDAF : MEG : ADAM : NIELSEN : H : STAFEN : SØRENSEN : SOGNE : PREST : POVL : SØRENSEN : KIRKEVERGE : PSALLAM : DEO. I Bække lå en toft, som hr. Staffen Sørensen og hans eftermænd 22/7 1583 fik tilladelse til at bruge mod selv at sørge for vin og brød til kirken.Som provst i Anst herred var han fri for præstegæsteri jf. Koldinghus lensregnskaber 1610-11. I samme lensregnskaber står også anført: Hr. Staffen Sørensen i Veerst, præst til Veerst og Bække sognekirker, ham er givet i lige måde, som han årlig forhen har bekommet ud af Skødegaards skæpperiavl her udi Koldinghus lenn liggende, som er den 30. skp. eller td. korn, har så bekommet dette nærværende år til Philippi Jacobi dag 1611 ud af 1.5 læster rug og 0.5 læster byg, som dette år er aftærsket i Koldinghus ladegaard og opmålt rug 1 ørte, 2 skæpper. byg 4.5 skæpper, 1 fjerdingkar. Fra dette anepar nedstammer komponisten Peter Erasmus Lange - Müller.