Født ‎1495‎

Født ‎1497‎
Jens Knudsen Buch var før reformationen munk, derefter luthersk sognepræst i Skanderup til sin død i 1553, hvor han blev efterfulgt af sin brorsøn Knud Mogensen Buch, d. 29/8 1600. En datter af denne, Marine, blev gift 12/10 1600 med Poul Poulsen Paludan rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding (Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar). Knud Mogensens søn Jens Knudsen Buch var sognepræst i Skanderup 1600-1614. Dennes søn Jacob Jensen Buch sognepræst 1614-1654. Dennes søn Jens Jacobsen Buch sognepræst 1654-1687 og endelig dennes søn igen Nis Jensen Buch sognepræst 1687-1691.

Født ‎mellem ± 1500 og 1505 Nagbøl, Skanderup, døde ‎1584 Egtved, Egtved Sogn, Vejle Amt‎, age sådan ca. 79 år. Erhverv: Katolsk præst, Protestantisk sognepræst i Egtved og Ødsted sogne. Provst i Jerlev Herred
sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608 kan muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.

Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på dommens dag kalder mig og siger: “Mads!“. Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: “ Mads!”. Så siger jeg: “Herre her er jeg!”. Vorherre: “Hvor har du dine får?”. Hertil svarer jeg: “Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe
kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted , men var blevet nedlagt ved reformationen. Skødet er udfærdiget af Christian III på
Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans's forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.

Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.
15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af annekspræstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.
M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.
I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.

Født ‎1500‎. Erhverv: ejer af Nagbølgaard, livgedingstjener hos dronning Dorothea, herredsfoged
Tingsvidne på Anst herredsting i 1531 og 1538 som herredsfoged. 9/10 1543 fik han kongelig stadfæstelse på to breve udgivet af Skanderup sognestævne og Anst herredsting lydende, at nogle mænd havde vidnet, at den otting jord, som Jep Buch har af Skanderup kirke, den har hans forældre haft før ham og givet 8 skilling for i årlig leje. Den 5/7 1560 fik han og hustruen og deres to børn et såkaldt benådningsbrev fra dronning Dorothea. Af dette fremgik, at de også ejede en gård i Dollerup. De blev fritaget for ægt og arbejde m.m. fra disse gårde.