Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
 Maren Madsdatter Buch [I2511], datter af Mads Knudsen Buch og Ursula Caspersdatter. PRIVAT FILTERGift med:  Stephan (Staffen) Sørensen [I2510], søn af Hr. Søren og N.N..Født mellem 1540 og 1550 John Helt Green formoder, at hans far er "Hr. Søren". Erhverv: Sognepræst i Veerst og provst i Anst Herred, 1st ægteskab med: Karen Christensdatter, 2nd ægteskab med: Maren Madsdatter Buch Det vides, at Staffen Sørensen var far til 8 sønner og 8 døtre jf. Pontoppidans Danske Atlas, der omtaler et epitafium, som hang i kirken. ( Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus V, kapitel 10, 2. Bind, s. 17, 1769) Dette er forlængst væk. To udsavede vinger med rødbrun bemaling, der befinder sig på kirkeloftet, stammer måske herfra. I præstegården indrettede Christian IV værelser, som han kunne benytte, når han var på jagt i området. Annekspræstegården i Bække lå en tid efter reformationen under Riberhus. Staffen Sørensen klagede til kongen over det, hvorefter kongen den 31. Dec. 1578 skrev til lensmanden på Riberhus Erik Lykke, at præsten skulle have sin annekspræstegård tilbage, som en tidligere lensmand havde frataget ham, da hans sogne var dårlige, og at han havde meget besvær af, at han boede ved en alfarvej. Biskop Peder Hegelund skrev i sin almanak: 17/5 1607: Tog hr. Staphens skudsmål udi Veerst kirke på hr. Pouls vegne om det rygte om fejlgreb ved administrationen af den hellige nadver den 22/3. 26/9 1612: Komme seks svin til Wirstskow til hr. Staphen af mine. 11/6 1613: Maths, hr. Staphens søn på kost. 11/9 1613: Lod jeg drive til olden til hr. Staphen 16 svin, deraf de 6 til Hjardrup, de 10 til Veerst. Klokken i Bække kirke bærer følgende majuskelindskrift: ANNO : CHRISTI : MDC : (1600) : KONNING : CHRISTIAN : DEN : IIII : VDI : CASPAR : MARCHEDANERS : LENSMANENS TID : ER : DENNE : KLOK : STØBT : TIL : BECCHE : KIRCHE : VDAF : MEG : ADAM : NIELSEN : H : STAFEN : SØRENSEN : SOGNE : PREST : POVL : SØRENSEN : KIRKEVERGE : PSALLAM : DEO. I Bække lå en toft, som hr. Staffen Sørensen og hans eftermænd 22/7 1583 fik tilladelse til at bruge mod selv at sørge for vin og brød til kirken.Som provst i Anst herred var han fri for præstegæsteri jf. Koldinghus lensregnskaber 1610-11. I samme lensregnskaber står også anført: Hr. Staffen Sørensen i Veerst, præst til Veerst og Bække sognekirker, ham er givet i lige måde, som han årlig forhen har bekommet ud af Skødegaards skæpperiavl her udi Koldinghus lenn liggende, som er den 30. skp. eller td. korn, har så bekommet dette nærværende år til Philippi Jacobi dag 1611 ud af 1.5 læster rug og 0.5 læster byg, som dette år er aftærsket i Koldinghus ladegaard og opmålt rug 1 ørte, 2 skæpper. byg 4.5 skæpper, 1 fjerdingkar. Fra dette anepar nedstammer komponisten Peter Erasmus Lange - Müller. Børn: 1. Mads Staffensen Veerst [I2819]Født mellem 1590 og 1600. Erhverv: sognepræst i Veerst Han blev også kaldt Mads Buch efter morfaderen, og han led også en krank skæbne. Eftermanden pastor Niels Christensen Gjødstrup skrev om ham, at han gerådede udi så stor vidtløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten deraf kunne betale. Man har tidligere troet, at hr. Mads døde i 1635, men dombogen fra Viborg landsting fortæller en anden historie. For i 1635 havde lensmanden på Koldinghus indkaldt sandemændene for Anst herred for at få opklaret, hvem der var sognepræsten til Bredstrup og Kongsted hr. Niels Nielsen Alslevs banemand, og hvad der var hans banesår, da han var fundet død for hr. Madses bordende i Veerst præstegård den 4. august samme år. Af et tingsvidne den 20. august om syn på hr. Niels fremgik det, da man løsnede hans klæder, at han havde et skudsår straks neden for hans navle, som måtte have forvoldt hans død. Et andet vidne, nemlig Oluf Nielsen Buch, barnefødt i Egtved (måske sognepræsten i Skibet og søn af sognepræsten i Egtved Niels Madsen Buch) forklarede, at tirsdag den 4. august kom hr. Niels til hr. Mads i Veerst, som på det tidspunkt var i Bække for at lade en præsteeng indkaste. Da han kom hjem, var det over middag. De to præster spiste sammen og bød hinanden til bords, og da måltidet var forbi, begyndte de at tale om penge. Hr. Mads sagde, at hr. Niels gjorde ham stor uret og begærede, at han skulle give ham kvittance på 20 rigsdaler, som han havde anskrevet for højt. Men hr. Niels sagde, at det kunne han ikke gøre. Alt imens de tvistedes, sad de og drak øl og brændevin - de havde dog kun en halv pot brændevin. Under diskussionen tog hr. Mads en langbøsse i sine hænder og skød hr. Niels ihjel for hans bordende. Hr. Niels bad om sine synders forladelse og befalede sin sjæl i Guds sin faders hånd og blev så siddende død. De var alene i stuen. (Var vidnet til stede?). Hr. Madses kone Appelone og hans mor Maren hr. Staffens vidnede, at de hørte bøssen gå af, og at de løb op i stuen, hvor hr. Mads stod med ryggen op ad en væg og klagede sig og sagde: Oh ve, jodut mig arme mand, hvor ikke ulykkeligen er det tilgangen mig, at bøssen var spændt, og jeg vidste det ikke !. Kort efter under foregivende af at skulle til Kolding for at gøre kirkens regnskab op tog Mads af sted, og man så ham ikke siden. Måske flygtede han til udlandet. Sandemændene aflagde ed og svor Mads Staffensen manddød over og fra sin fred, for sagesløs mand hr. Niels Nielsen han ihjelskød. Efter hr. Madses udsagn drejede det sig om et vådeskud og ikke om et drab. 3. NN. Staffensdatter Veerst [I2823] PRIVAT FILTER4. Jens (mulig søn) Staffensen [I2824] PRIVAT FILTER5. Hans (mulig søn) Staffensen [I2825] PRIVAT FILTER | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk